Min vej til festlige Buenos Aires

Siden sidste blogindlaeg er jeg saa kommet til Buenos Aires, og her er dagene floejet afsted. Eller maaske ville det vaere mere korrekt at sige at naetterne er floejet afsted, mens dagene er gaaet i et noget mere sloevt tempo.  Men mere om det om lidt...

Fra Valparaíso i Chile tog jeg turen tilbage over bjergene til den argentinske by Mendoza, som er den stoerste by i Argentinas vinomraade. Efter en vildfaret nat paa et utiltraekkende "youth hostel" fyldt med larmende 18-aarige franskmaend (hvad laver de i Mendoza...?), endte jeg med at tjekke ind paa et hostel hvor jeg moedte en skoen dansk pige. Hun hed Eva, havde roedt haar og virkede sjovt bekendt ;) Efter en dag med lang frokost i dette gode selskab hvor vi traenede lidt i vindrikning, tog vi den foelgende dag afsted - udstyret med to cykler og et relativt upraecist kort og med en mission om at smage paa saa meget af denne dejlige vin som muligt. Knap havde vi drukket vores foerste glas vin foer vi moedte to danske piger med samme mission som os, saa vi slog os straks sammen. Det er svaert at sige hvordan det var gaaet hvis vi kun havde vaeret to og ikke fire (nok ikke stort anderledes), men det endte i hvert fald med at vi efter de foerste to vinsmagninger i lettere snaldret tilstand fandt et skoent sted at spise frokost. Dette endte saa med at tage os cirka 3 timer (der var selvfoelgelig vin involveret), og resulterede i at vi aldrig naaede flere vinsmagninger. Saadan kan det jo gaa naar baade vinen og selskabet er godt...
Den foelgende dag gik med shopping og hygge i Mendoza, tilsat en smule roedvinshovedpine.

Fra Mendoza tog jeg afsked med Eva igen, og tog natbussen paa tvaers af Argentina til Buenos Aires. Ved bordet hvor vi fik morgenmad serveret undervejs paa busturen faldt jeg i snak med en hollandsk pige, Franziska, da vi begge havde det samme bekymrede spoergsmaal: "skal vi betale for det her...?". Vi har nu tilbragt 4 dejlige dage i Buenos Aires sammen, samt en enkelt ved Foz de Iguazú. 
Buenos Aires har vist sig at vaere en by hvor nattelivet er nok saa stor en sevaerdighed som diverse museer og pladser, og jeg foeler jeg har faaet set mange sider af det. Den foerste aften moedte vi en af Franziskas veninder og tre af hendes venner paa et steakhouse der paa mange maader var uden for vores prisklasse, men ogsaa var helt fantastisk. Her fik vi store boeffer (selv naar man bestiller en 'halv' boef faar man omkring 400 gram per person) og dejlig roedvin. Med dette protein-chock i blodet tog vi videre til en "hemmelig" bar som nogen af de andre, der var bosatte i Buenos Aires, kendte. Baren var bestemt hemmelig paa den maade, at hvis man var gaaet forbi paa gaden uden at kende stedet, havde man ikke anet den var der. Efter at vaere kommet inden for den foerste doer, blev man lukket ind i en telefonboks, hvor man skulle trykke en kode (som vi heldigvis havde faaet fortalt - ellers var vi ikke kommet ind) for at blive lukket ind til selve baren. Paa den anden side af telefonboksen aabenbarede der sig saa dels en sexshop og dels en utrolig posh bar fyldt med meget posh argentinere. Her sad vi saa og drak posh drinks og studerede faenomenet, mens vi foelte at det ikke helt var muligt at skjule det faktum, at vi ikke just var posh argentinere, men naermere rejsende der de sidste mange maaneder havde levet i en rygsaek. Hvad man ikke maa gennemleve for at faa et glimt af den lokale kultur ;)
Den foelgende aften tog vi med en gruppe fra vores hostel paa natklub, hvor det var saa meget meningen at man kun skulle danse hele natten, at de ikke havde en eneste stol derinde. Til gengaeld havde de masser af drinks og live musik. Og argentinerne forstaar bestemt at gaa til den paa dansegulvet - da vi gik hjem ved 3-3.30-tiden var baren stadig propfyldt.
Derefter tog vi en soendag med genopladning bestaaende af lokalt marked, tango-show i gaden og biograf-tur om aftenen. Paa dette tidspunkt var det ved at vaere der hvor jeg burde tage videre, men da selskabet var godt, tog jeg endnu en festlig aften i Buenos Aires (og nej, i denne by er det ingen hindring for at feste, at det er mandag...).

Naeste dag fik vi (vores tokloever var paa dette tidspunkt blevet til en firkloever, da en svensk og canadisk pige havde slaaet sig til) kaempet os op tids nok til checkout, og kastet os ind i en bus, der paa ca. 16 timer tog os til Iguazú-vandfaldene paa gransen mellem Brasilien, Paraguay og Argentina. Vi satte os ind traette og medtagede, men kom ud af bussen friske og energifyldte, hvilket betoed at vi brugte hele dagen paa at vandre rundt i parken som vandfaldene ligger i og beundre de mange smukke syn.
Det skal i denne sammenhaeng siges at vandfald - og i saerlig grad Foz de Iguazú - altid har staaet i et lidt daarligt lys i min familie. Mine kaere foraeldre har altid sagt at det "jo bare er vand der falder ned", efter de havde en aabenbart relativ tragisk oplevelse med netop dette vandfald i deres ungdom. Jeg maa dog mod sige mine foraeldre - det kan godt vaere at det er vand der falder ned, men det er altsaa ikke "bare" vand der falder ned. Det er kaempe kaskader af vand der kaster sig ud over klipperne og lander dybt under en med en saadan kraft, at kaempe skyer af vand stiger op, som goer at man bliver fuldstaendigt gennembloedt af at staa og se paa dem. Fuldstaendigt og helt igennem fantastisk! Imellem os fire piger blev vi helt enige om, at det maatte vaere sandt, at det at se paa vandfald udloeser endorfiner i hjernen. Man bliver simpelthen helt hoej af at staa lige ved siden af saadan en energiudloesning! (Saa, foraeldre, maaske skulle i lige tage tilbage en dag og give det en chance til...?)

Da jeg havde prioriteret en ekstra dag i Buenos Aires med de andre, maatte jeg desvaerre tage natbussen tilbage igen samme aften, for at kunne naa en enkelt nat i en seng, inden jeg i morgen skal flyve til Johannesburg, og derfra tager videre til dejlige Maputo. Inden jeg skal flyve i morgen eftermiddag satser jeg lige paa at kunne naa et enkelt eller to af de der museer jeg endnu ikke har faaet set...