søndag den 8. maj 2011

Chile

Som nogen ved, og andre ikke, har Eva og jeg besluttet os for at splitte op og rejse hver for sig fra nu af. Det er selvfoelgelig rigtig aergerligt, men det viste sig at vi ikke var lige saa gode til at rejse sammen, som vi er til at have det sjovt sammen hjemme i Danmark. Af samme grund har jeg nu indset noedvendigheden af at oprette en blog, saa jeg kan dele mine oplevelser.

Den sidste lille uges tid har jeg tilbragt i Chile. Det var egentlig aldrig planen at krydse over bjergene der adskiller Chile fra Argentina, men rygtet gik om alt det gode man kunne finde paa den anden side, saa...
Jeg startede med nogle dage i Santiago. Jeg havde et stort underskud af storby, og saa frem til museer, cafeer, butikker og hvad civilisationen ellers kan byde paa. Og Santiago er virkelig en dejlig by. Jeg tjekkede ind paa et skoent hostel som ligger paa byens centrale plads paa sjette sal, med udsigt til livet paa pladsen (par der kysser, gamle maend der spiller skak, hjemloese der sover paa baenkene, ...). Her blev jeg - i det sekund jeg traadte ind ad doeren - inviteret med til hostelejerens asado (det chilenske/argentinske term for grillfest) hvor han fyldte roedvin og grillmad paa samtlige hostelgaester. Saa foeler man sig velkommen :) Tilmed inviterede han os med til de lokale groensagsmarked et par dage efter, hvor han fortalte og forklarede alt fra hvilke advokadoer der er bedst at koebe til hvorfor samtlige handlende kaldte mig 'reina' (dronning) - efter sigende for at smigre mig til at koebe mere, og det generer ikke mig :). I hvert fald er det bedre end at blive kaldt mae (mor) som de goer i Maputo...
Og paa dette dejlige hostel moedte jeg ogsaa tre svenskere, om inviterede mig med hjem og besoege deres chilenske ven, Andrea. Der sad vi fire skandinavere saa i Andreas foraeldres stue, og forsoegte ikke at vaere alt for akavede over den overdrevede opvartning vi blev udsat for. Kulturforskellene er ikke helt til at komme udenom, og det er sjovt saa taet en sammenhoerighed man kan foele med andre skandinavere, naar bare man kommer langt nok hjemmefra. Og lidt dejligt ogsaa at moede folk i den anden ende af verden man har saa meget til faelles med. Senere den aften fik vi ogsaa en introduktion til chilensk musikkultur og byliv. Der blev danset til 'reggaeton' - en temmelig ensformig type musik de holder meget af her - og endnu et mindre kulturchock indtraf, da samtlige chilenere i baren begyndte at danse den samme koreografi til flere af sangene der blev spillet. Jeg tror ikke vi har haft noget tilsvarende i Danmark siden Spice Girls var paa toppen...

Men jeg fik paa alle maader stillet (noget af) min storby trang med interessante museer, god café-kaffe og shopping, hvilket blandt andet har resulteret i et par sko der bestemt ikke passer ind i min rygsaek, men ikke desto mindre kunne klemmes ind (hvor der er vilje er der vej) samt en fascination af Allende, som nok isaer bygger pa at socialistiske slagord bare lyder endnu bedre paa spansk :)

Fra Santiago tog jeg til Valparaiso, hvor jeg nu sidder og nyder livet. Valparaiso er en yyyndig by ved havet, hvor alle de rige chilenere enten har bosat sig eller har deres weekendhuse. Jeg har studeret dem under deres loerdagsfrokost med masser af god mad, dyr vin og havudsigt - de forstaar at nyde livet her, og det involverer stort set altid mad og ofte ogsaa alkohol. Dette blev ogsaa understeget da jeg i selskab med amerkanske Jill var de absolut foerste til at forlade baren loerdag aften, da vi gik hjem kl. 2.
I dag har desuden spadseret hele vejen op paa toppen af en af byens bakker, for at se den beroemte forfatter Pablo Nerudas hus. Huset viste - hvad der gaelder for saa mange kunstnere - at manden var gal, men bestemt paa den underholdende maade. Hans hus var et eventyrslot indrettet dybt upraktisk men konstant underholdende, og med alt den centrale plads sat af til at holde fester og middagsselskaber for hans venner.
Desuden har jeg ogsaa i Valparaiso fundet et dejligt hostel, hvor hostelejeren kigger faderligt paa mig og siger "hvad er der, Tanja?" naar jeg staar og proever at formulere mine spanske saetninger, og hvor folk er soede og morgenmaden kaempestor :)

Saa med ny inspiration til boligindretning og livsstil samt mange gode bekendtskaber vil jeg i morgen forlade Chile igen og vende tilbage til Argentina, hvor der skal drikkes gode vine i Mendoza.

1 kommentar:

  1. Altså Tanja-mus!
    Kan du så se at få nydt livet noget mere. Det der er jo slet ikke til at holde ud at høre på... Faktisk har vi lige snakket om herhjemme på Fælledvej, at det der rejseri er so-last-season, mens the place to be, klart er København i strålende forårssol!!!

    SvarSlet